Nogen ryster på hovedet, jeg ved det godt

Ja, jeg ved det godt…

Nogen ryster på hovedet, når der tales om ærefrygt for Gud.

For at kunne vende os mod Gud, må vi som noget af det første, lære, at have ærefrygt for hans eksistens og Sandheden.

Denne respekt er mange imidlertid blevet lokket til, at afgive til emner i new age, eller måske helt undladt at tro på noget som helst. Derfor har man ikke længere respekt og ærefrygt for Gud.

Så når man fortæller om sin vandring med Jesus, vil de derfor ofte reagere hovedrystende på det der høres. Det er klart.

Men når vi vender os bort fra Skaberen, giver vi automatisk magten til mørket. Det sker bare. Dét vidste jeg heller ikke selv.

Men det gør jeg nu.

Første konsekvens af at vende os væk fra Gud er den åndelige død, efterfølgende de svære følelser, og slutteligt symptomer og sygdomme.

Åndskampen er SÅ virkelig i denne tid, og SÅ insisterede med sit falske lys. Helt vildt insisterende. Faktisk.

Men spiritualitet er altså ikke bare spiritualitet. Så har det Sande lys først vist sig, er der ingen anden vej tilbage. Så er man ikke i tvivl. Slet ikke. Så er omvendelse det eneste rigtige.

Ja, mørket kan først brydes når vi lukker Gud ind.

Helt ind i vores liv.

Hvis ikke du kender mig, så kan lad mig fortælle dig, at jeg har afholdt utallige kurser og foredrag om følelser bag symptomer. Men jeg manglede Gud i det perspektiv. Det gør jeg ikke længere.

Gud ske tak og lov.

Det er kærlighed at holde sig til sandheden. Det er kærlighed, at afsløre mørket og pege på lyset. Også selvom det kan provokere, frustrere, irritere eller fornærme. Det er stadig kærlighed. Der er altså ingen grund til at ryste på hovedet.

Og ja, hvad er ærefrygt egentlig?

Første gang jeg hørte begrebet forstod jeg det ikke. Jeg blev faktisk lidt forskrækket, og tænkte at det mindede mig om religion. Jeg troede det handlede om noget jeg ikke måtte. En løftet pegefinger. Regler. For reglernes skyld. Strenge ordre. Kæft, trit og retning. Ellers ville jeg blive straffet. Det var den forståelse, og det billede jeg havde.

Men det var usandt.

Hvis naboens hus står i flammer midt om natten, ville vi uden tvivl ringe efter brandvæsenet, og forsøge at hjælpe med alt tænkeligt, som står i vores magt, ik?

Vi ville jo ikke tænke, at det måtte være synd at forstyrre deres nattesøvn. Nej nej nej…

Således kan Guds kærlighed, og arbejde i os, sammenlignes med ovenstående. Gud ved, at løber vi i den forkerte retning, på den forkerte sti, og mod hans kærlige vilje for os, svarer det til at befinde sig i et brændende hus.

Han ved, at reagerer vi IKKE på hans KALD, mister vi livet inde i det brændende hus!

Sandheden er at Gud er vores himmelske far. Og han ønsker inderligt at frelse os alle. Han nærer i sandhed en dyb og endeløs kærlighed til os alle.

Også til dig.

Hans kærlighed til hver enkel af os, er større end noget menneske har til os. Dét i sig selv kan være svært at rumme, og for overnaturligt for mange.

Måske derfor misforstår vi begrebet ærefrygt, og kommer i stedet til at se på Gud med rebelske øjne, en man bør holde sig på afstand af.

Men Gud kalder og kalder. Og han bliver ved med at kalde. Lige til vores dages ende her på jorden. Selv i sidste sekund får vi Guds kærlighed at mærke. Han ønsker så brændende at frelse os. Han, som er så ærefrygtindgydende i sin storhed, og som på trods af de forkerte veje vi måtte havde valgt, alligevel bøjer sig ned til jorden for at udøse sin kærlighed over os, og tage imod os i sin nærhed.

Ærefrygt er altså følelsen af, og glæden ved, at være GUD SÅ NÆR, og et inderligt ønske om, at gøre det der glæder Ham.

Sådan er det med Gudsfrygt. Fuld af kærlighed. Fuld af respekt. Fuld af tillid. Fuld af nærvær.

Når vi omvender os, har vi Guds forsvar.

Og hvem ønsker ikke det?

Kom med i min brevkasse på Facebook: “Fra new age til Gud”.

Alt hvad du finder her hos mig, er GRATIS.

Også de mange snakke jeg har med jer. Book gratis her.

Ønsker du flere samtaler, eller kontinuerlig vejledning, henover en længere periode, så er det også GRATIS. Book gratis her, eller bare kontakt mig her.

Guds fred.

Alt du finder her, er gratis!

Tilmeld dig min liste, så får du breve. Du kan let strege dig igen. Det er også muligt at støtte mit arbejde. Hvis man vil